• Forside
  • Om os
  • Vi udfører
  • Referencer
  • Kontakt os

Montering af vinduer og terrassedør i Løgstør

Løgstør Parkhotel stod og skulle til at forny et af deres kursuslokaler, da hotellets beliggenhed havde sat sine præg på de gamle træelementer. Hotellet ligger ud mod Limfjorden, og derved var træet på kursuslokalets store vinduespartier hårdt medtaget og stille og roligt begyndt at gå i forrådnelse.

Hotellet skulle bruge 5 høje vinduer samt 3 dobbelte terrassedøre, og her skulle Jydsk Vindueskompagni hjælpe med at finde de rigtige typer af elementer.

Hotellet kontaktede Jydsk Vindueskompagni, og sammen blev de enige om, at de nye elementer skulle være i plast i stedet for træ. ”Vi havde træ før, men det virkede ikke på grund af vind og vejr”. Rådgivningen forløb også som forventet og chefen for hotellet udtaler til sidst: ”Det gik sgu godt”.

Efter bestillingen var foretaget, var det tid til, at leveringen skulle finde sted, og den fandt også sted som planlagt. ”Der blev leveret til tiden”, hvilket der blev sat pris på.

Efter leveringen havde fundet sted, kunne Søndersø Tømrerforretning som planlagt gå i gang med monteringen af de nye elementer. Søndersø Tømrerforretnings montører gik straks i gang, og i løbet af kort tid var kursuslokalet udstyret med nye elementer: ”De greb det godt an, og det kørte godt”.

Chefen for hotellet bemærkede også, at montørerne var meget flinke og nogle, som han nemt kunne snakke med. ”De gav et godt indtryk”.

De nye elementer, som Søndersø Tømrerforretning har monteret, er også bedre end de gamle ifølge chefen for hotellet: ”De gamle var punkteret, og dér kan man mærke forskel”. Derudover pointerer han også, at de nye elementer virker perfekt.


Søndersø Tømrerforretning udfører tømrerarbejde for både private kunder og erhvervskunder. Kontakt os, hvis du har brug for en kompetent samarbejdspartner til dit byggeprojekt.

Om projektet

  • Opgave: Vinduesmontering og dørmontering
  • By: 9670 Løgstør, Vesthimmerlands Kommune
  • Udført: August 2014

© 2015 Søndersø Tømrerforretning | Søndersøvej 6, 9670 Løgstør | CVR: 32401694 | Telefon: 61 66 13 41 | E-mail: steffen.overgaard@hotmail.com